Bent E – undervisning om arbejdsmiljø

Den bedste måde at lære på er ved at bruge forskellige sanser samtidigt. Derfor kan du her både se film, løse opgaver, få udfordringer, læse relevant materiale og blive inspireret til, hvor du kan finde svar på mange forskellige spørgsmål om arbejdsmiljø. Enten i en sammenhæng, hvor de forskellige elementer understøtter hinanden, eller ved at tage et emne ad gangen og arbejde struktureret med problemstillinger om fx tunge løft. Det giver dig en lang række muligheder som underviser, fordi du frit kan tilrettelægge din undervisning og bruge hele undervisningsmaterialet eller blot dele af det.

Navigation

Når man først er kommet ind på forsiden giver navigationen sig selv. Man klikker på den aktuelle faggruppe, hvorefter der er mulighed for at se film eller vælge enten opgaver eller fakta. Man kan hele tiden navigere mellem de to menuer ligesom filmen konstant vil være at finde i toppen af siden.

Søgefunktion

I højre side er der en søgefunktion, hvor du kan søge efter indhold på siden. På den måde kan du let finde det du leder efter uden på forhånd at vide under hvilken faggruppe det er placeret.

Filmen i fokus

De forskellige film med Bent E er lette og hurtige at se og kan både vises samlet for hele holdet eller ses individuelt. Vi anbefaler dog, at du viser filmene til hele holdet og efterfølgende diskuterer i plenum, hvor Bent E laver åbenlyse fejl, eller bruger filmene som en appetitvækker, når du skal begynde arbejdsmiljøundervisningen.

Materialet i fokus

I kombination med filmene kan du med fordel også skal bruge de forskellige opgaver og faktuelle oplysninger i menuerne opgaver og fakta, som er relevante for lige netop den faggruppe, som du viser:

Opgaver:

En kategori, hvor du bliver udfordret på forskellige måder. Der er både spørgsmål, som er relevant for den viste faggruppe, samt andre typer opgaver, som er af mere generel karakter. Der er fire typer opgaver: Tip en 10’er, Undersøgeren, Udfordreren og Test dig selv.

  • I TIP EN 10’ER skal du udfylde en tipskupon online, og alt afhængig af om du svarer rigtigt eller forkert, får du en smiley eller et dødningehoved. Når du har krydset alle svar af, trykker du på resultat-knappen, og får straks af vide, hvor mange du har svaret rigtigt og forkert på. Samt hvor stor din svarprocent er sammenlignet med andre brugere.
  • I UNDERSØGEREN får du stillet en filmspecifik opgave, hvor du f.eks. skal notere alle de steder, hvor Bent E bruger forkerte løfteteknikker.
  • I UDFORDRINGEN skal du som regel på nettet og søge hjælp, eller hvor du ellers mener, du kan finde svar.
  • I TEST DIG SELV finder du ud af, hvor klog du egentlig er. Du får stillet en lang række spørgsmål med tre valgmuligheder, og på et barometer kan du se, hvor mange gange du svarer rigtigt og forkert. Lige gyldigt om du svarer rigtigt eller forkert får du altid det rigtige svar, før du går videre til næste spørgsmål.

Fakta:

Gode råd og faktuelle oplysninger om hjælpemidler, arbejdsprocesser etc. samt links til faktablade, vejledninger, love og regler, hvor du kan få mere viden om forskellige arbejdsmiljøforhold, som er relevante for lige netop den viste faggruppe. Det kan fx være faktablade om håndtering af gipsplader eller brug af værnemidler.

Udskriv materialet

Alt materiale kan printes i et printvenligt format, så det kan bruges separat. Det kan fx være en fordel, hvis du vil teste holdets viden før filmen vises, eller hvis materialet skal bruges i forbindelse med lektier eller anden forberedelse.

Gode ideer og kommentarer

Har du nye gode ideer eller kommentarer til, hvordan vi kan gøre ”Bent E” endnu bedre, hører vi gerne fra dig. Skriv til kontakt@bfa-ba.dk eller ringe til 36 14 14 00